top of page

Forskellige former for demens

Omkring 200 forskellige sygdomme kan ledsages af demens eller kognitive forstyrrelser. Alzheimers sygdom er langt den hyppigste demenssygdom, men mange andre sygdomme kan være årsag til demens.

Sygdomme forbundet med demens kan opdeles i tre overordnede grupper:

1. Neurodegenerative sygdomme

Ved neurodegenerative sygdomme forstås sygdomme, hvor der sker en gradvis, oftest langsom nedbrydning af hjernen og dens funktioner. Fx Alzheimers sygdom, Frontotemporal demens eller  Lewy body demens.

2. Vaskulær demens

Ved vaskulær demens forstås demens forårsaget af forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar. Forstyrrelserne kan fx skyldes blodpropper, blødninger eller forsnævring af hjernens blodkar.

3. Andre sygdomme

En lang række andre sygdomme med direkte eller indirekte påvirkning af hjernens funktion kan medføre kognitiv svækkelse. Det kan fx være stofskiftesygdomme, kronisk mangel på B-vitaminer eller forgiftningstilstande.

Demens for livet

bottom of page